DaVeCo er grundlagt af Peter Jensen, der har arbejdet i finérbranchen i mere end 40 år. Peter har øje for godt træ, når han ser det. Den evne kommer DaVeCos kunder til gavn. Når råtræ og finér skal kvalitetsbedømmes og udvælges hos producenterne i Europa, Afrika og Nordamerika agerer Peter Jensen netop med kundens øjne.
Vores kunder skal kunne stole på, at vi mestrer udvælgelsen af de bedst egnede råmaterialer og fremstillingsformer. Og netop kvalitetsbedømmelse er en af vores absolutte spidskompetencer. Vi vil hos DaVeCo være kundens foretrukne leverandør, når der efterspørges ægte kvalitetsprodukter. Det er for os magtpåliggende, at kunden får et produkt, der lever 100 pct. op til forventningerne – og det gælder vel og mærke den komplette leverance.
Når finér skal være prikken over i’et
At bruge naturens egne materialer er for os det mest naturlige. Vi mener, at træets unikke struktur og udstråling giver helt enestående muligheder i fremstillingen af gulve, møbler, køkkener, vinduer og døre.
Vi ser heldigvis tydelige tegn på, at de naturlige træsorter igen vinder indpas i moderne boligindretning. Flere førende designere i ind- og udland kombinerer nu farvede kunstmaterialer med flotte detaljer i finér.
Derfor har vi hos DaVeCo en klar forventning om, at finér i fremtiden vil blande sig mere med de stilrene overflader som hvid/sort og højglans.
Hos DaVeCo er vi drevet af en passion for det gode håndværk, og vores mantra er: Vi kan gøre det bedre.
KERNEVÆRDIER
Hos DaVeCo er det vores overbevisning, at ”vi kan gøre det bedre” end den etablerede finérbranche. Ved at fokusere kompromisløst på kvalitet hos os selv og vores leverandører, vil vi skabe de bedste løsninger. Gennem vedholdenhed vil vi styrke faglighed og kompetencer, så vi forbliver konkurrencedygtige på alle væsentlige parametre.